HUSSVAMPE /V JH-BYGGESERVICE
Rismosevej 12 - 2400 Emdrup København
 Telefon.
40 68 69 68
 


Vi kommer til
København - Søborg - Vanløse - Brønshøj - Frederiksberg - Hellerup - Ordrup - Gentofte - Charlottenlund - Klampenborg - Lyngby
 

Start
- Tagreparation - Skorstensreparation - Stormskade

Hussvampe - Vigtige råd - Nyttige link
 


 


Svampe angreb og rådnet etageadskillelse
 

TAGREPARATION - SKORSTENSREPARATION
 

1. Jeg vil på denne side, give dig en mindre indsigt i, hvilke svampe der bl.a. kan angribe din ejendom. Eksemplerne og teksten er kopieret fra Teknologisk Institut webside.

Jeg har indsat link til Teknologisk Institut, i bunden af denne side.
Der kan du hente en formular, som du selv kan indsende til Teknologisk Institut, hvis du har mistanke om, at du har en svampeskade på din ejendom. Denne fremgangsmåde vil være billigst for dig.


 


 
2. Ægte hussvamp
Den svamp, der forårsager størst ødelæggelse i danske bygninger er Ægte Hussvamp. Den angriber træ og lever af dette, men breder sig også ind i murværk og andre materialer. Det nedbrudte træ er gråbrunt misfarvet og sprækker i store terninger. Ægte Hussvamp nedbryder træets cellulose og danner derved brunmuld. Ved nedbrydning af træ dannes oxalsyre, som ville hæmme svampens vækst, hvis ikke syren blev neutraliseret af f.eks. kalk i mørtel. Svampens kraftige strengmycelium kan være udbredt i flere etager, og i dette transporteres vand og næring over store afstande. Ægte Hussvamp kan udvikle sig skjult i en bygning og derved gøre stor skade, inden nogen opdager angrebet.

Under optimale forhold kan den vokse 5 mm om dagen og brede sig i en hel ejendom fra kælder til kvist. Dens frugtlegemer er brune og knudrede med hvid rand. Sporerne er brune, og derfor vil et synligt tegn på, at der er Ægte Hussvamp i en bygning ofte være, at der pludselig lægger sig et kakaobrunt "støv" lag på vandrette overflader dér, hvor frugtlegemet sidder. Svampens strenge er grålige, tynde til blyantstykke og er da stive og kan knække med en sprød lyd. I strengene transporteres vand og næring.


 

 
3. Gul tømmersvamp
Den mest almindelige trænedbrydende svamp er Gul Tømmersvamp. Den kan angribe alle former for trækonstruktioner og nedbryder disse hurtigt eller langsomt afhængigt af forholdene. Gul Tømmersvamp nedbryder træets cellulose og danner derved brunmuld. Det nedbrudte træ er kraftig rødbrunt og med små til store sprækkeklodser. Frugtlegemer ses sjældent. Strengmyceliet er fast tilknyttet underlaget, og strengene er relativt tynde og lyse til brunsorte. På kælder vægge ses af og til voldsomt udbredte, sorte strenge.


 

 
4. Hvid tømmersvamp
En svamp, der ofte angriber konstruktioner i og omkring badeværelser og tagtømmer er Hvid Tømmersvamp. Det er betegnelsen for flere arter af poresvampe med hvide frugtlegemer.
Fælles for dem alle er, at de forårsager kraftig nedbrydning af træets cellulose og derved dannes brunmuld. Træet sprækker i relativt store terninger og bliver lyst brunfarvet. Hvide tømmersvampe danner ofte frugtlegemer, som er hvidlige til gullige, skorpe-, knold- eller hovformede med porer. Strengene er hvide og bøjelige til forskel fra hussvampens stive og lidt grålige strenge, og der er ofte hvidt mycelium i sprækkeklodserne.


 

 
5. Korkhat
Hvor der bliver varmt findes Korkhat, f.eks. i tagkonstruktioner og i syd- og vestvendte facadepartier, hvor træet både kan blive varmt og samtidig opfugtes. Træet sprækker i terninger og bliver mørk brunfarvet.

Frugtlegemer ses hyppigt. De er brune, seje og skorpe-, knold- eller hovformede, og ligner ikke altid de frugtlegemer vi finder i naturen. Gulligt til brunligt overflademycelium kan forekomme.




 

 
6. Husbuk
Det mest ødelæggende træskadedyr i Danmark er husbuk. Den angriber primært træ i tag­kon­struktioner under al­min­delige fugtforhold og kan på få år svække træ­vær­ket voldsomt.
Flyvehullerne er ovale og let flossede i kanten og er placeret både på bark­kanter og snitflader. Husbukken kan forveksles med violbuk, som lever af både bark og ved, hvilket betyder, at boremelet er blandet mørkt og lyst. Violbukkens flyvehuller er også ovale men ikke flossede og ses hoved­sagelig på barkkanterne. Skader forårsaget af violbuk er kun over­fladiske.



 
     
 
7. Borebiller
Det mest almindelige skadedyr på træ i Norden er almindelig borebille, også kaldet "møbelorm" eller "anobier". Flyvehullerne er små og runde, og kun splintveddet angribes. Kun sjældent er træværket så svækket, at det skal udskiftes.
Den almindelige borebille er ikke aktiv i tørt træ ved jævn almindelig stuetemperatur. Den kan derimod være aktiv i rum der kun opvarmes en gang i mellem, fx kirker, kælder og loftsrum og sommerhuse. Rådborebillen er en anden borebille. Den angriber træ, der i forvejen er angrebet af svampe. Ofte ses rådborebillen i bindingsværk og gulvkonstruktioner, der er angrebet af f.eks. Gul Tømmersvamp.



 

 
8. Myrer
Myrer angriber gulve og væg konstruktioner, hvor de kan gnave af træet og opbygge bo af tygget træ. Når der er tilstræk­kelig mange myrer, vil deres aktivitet medvirke til at opfugte træet, hvor­efter der kan opstå svam­pe­angreb. Sort have­myre forekommer i nedbrudt træ, mens orange­myre angriber sundt træ.


 
Algeforekomst på tegltagsten med forstørret område.
 
9.  Alger og mos på tegl
Alger og anden begroning som fx laver, mos og skimmelsvampe på tage og murværk siges at være et stigende problem, som bygnings ejere bekymrer sig om eller irriteres over.

I et nyligt afsluttet projekt, har Teknologisk Institut undersøgt problemets omfang, karakter og hvad der eventuelt kan gøres for at forebygge og bekæmpe skaderne.

Undersøgelserne viser rent faktisk, at begroninger på tegl, beton og murværk menes at udvikle sig så langsomt, at der på almindeligt boligbyggeri ikke kan påvises nedbrydning, som specifikt kan henføres til disse begroninger.

Men for bygningernes udseende har det betydning, når væksten bliver omfattende. Forsøg tyder dog på, at man skal være særdeles varsom med at afrense med metoder, der påvirker materialernes overflade, for begroningerne kommer oftest igen og da i et endnu større omfang.


 
10.   Svampeskader - hvad gør du?

Send en prøve til teknologisk institut !

Konstateres et svampe- eller insektangreb, eller er der mistanke om, at et angreb er under udvikling, kan en prøve indsendes og undersøges på teknologisk laboratorium.
Teknologisk instituts konsulenter kan telefonisk yde råd­givning om, hvor og hvordan en prøve skal udtages. Teknologisk institut undersøger alle typer af materialer og alle former for biologiske angreb.


 

 
11.       www.Teknologisk.dk Institut murværk og tag

     Efter undersøgelsen får du:

Vished for om den indsendte materialeprøve er angrebet og skadet.

Navn på skadevolderen.

Vurdering af om svampeangrebet skal defineres som en
www. Svamp eller råd brug linket her.

Professionel vejledning vedr. reparation og bekæmpelse.

Hurtig service så du kan komme videre.

Teknologisk institut har dag til dag service på disse undersøgelser - i visse tilfælde kan man ved indlevering af prøver få svaret med det samme.

Hvad koster det?
Undersøgelse af en prøve med skriftlig rapport koster kr. 1.030,- ekskl. moms for første prøve. Ved flere prøver gives rabat. Såfremt undersøgelsen blot kræver svar pr. e-mail, telefon eller fax er prisen kr. 540,- ekskl. moms. Prøven skal da mærkes "Billigprøve" ved indsendelse.

Hvordan gør du?
Der skal indsendes en prøve på ca. 10 cm af det angrebne træværk eller andet materiale. Prøven skal indpakkes i papir og kan sendes som alm. brev. Oplys venligst følgende:

Adressen på ejendommen hvor prøven er taget.
Ejendommens alder (ca.)
Skadens placering i ejendommen
Konstruktionens alder (ca.)
Navn, adresse og tlf. nr. på rekvirent samt evt. sags betaler

Prøve formular kan du hente på teknologisk instituts hjemmeside. 
Benyt linke herover under teknologisk institut. På samme side finder du link til udfyldnings formular.


 

 
12. Skimmelsvampe
Her har jeg ind lagt gode og vigtige link til undersøgelser samt forståelse
for hvad skimmelsvamp er.

Analyse af skimmelsvamp - Miljø og Indeklima - Teknologisk Institut

Astma-Allergi Forbundet

Statens byggeforskningsinstitut


 
 Tilbage til sidens top



Startside - Tagreparation - Skorstensreparation

Stormskade - Hussvampe - Vigtige råd - Nyttige link